Hårtab hos Mænd: 7 Myter om Hårtab
Af Ulrik knap, læge, md, Specialist i hårtab
Hvorfor bliver man skaldet?
Det er helt naturligt, at man forsøger at finde svar på, hvorfor man taber håret.
På siden her finder du nogle af de hyppigste myter, spørgsmål og svar, der vedrører hårtab hos mænd.
Det er kun et lille udsnit og listen af spørgsmål er meget længere, men det er en start.
Kan det fx passe, at man taber håret af at gå med kasket?
Det skal vi kigge på her.
Myte NR 1: Mænd arver kun hårtab fra deres mors side af familien
Denne myte er FALSK.
I dag kender man til mere end 200 forskellige gener, som er associeret til hårtab. Mange af disse gener sidder på X-kromosomet, som mænd arver fra deres mor.
Hårtab hos mænd kan imidlertid både komme fra farens side af familien og fra morens side af familien. Man kan altså med andre ord ikke udelukke, at man bliver skaldet, selvom ens morfar havde masser af hår på hovedet.
Myte NR 2: Skaldet mænd har højere testosteron niveau end andre mænd
Dette udsagn er FALSK.
Det mandlige kønshormon, testosteron, bliver af mange opfattet som hovedårsagen til hårtab hos mænd.
Men at skaldet mænd har højere testosteron end mænd med hår på hovedet, er faktisk bare en skrøne.
Det er vist i flere undersøgelser, at koncentrationen af testosteron i blodbanen er den samme hos de to grupper af mænd (med eller uden hår på hovedet).
Myte NR 3: Man taber håret af at gå med kasket
Dette udsagn er FALSK.
Nej, brug af kasket og anden hovedbeklædning har intet at sige ifht. hårtab hos mænd.
Du kan også finde mere om behandlingen under FAQ
Du finder svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål omkring hårtab på klinikkens FAQ
Myte NR 4: Biotin og B-vitamin bremser hårtab
FALSK.
Biotin bliver af mange helsekostforretninger solgt som et vidundermiddel mod hårtab.
Og det er da også rigtigt, at biotin er et vigtigt vitamin, som spiller en afgørende rolle ved cellefornyelse samt forhorning (keratinisering) af hår og negle, sammen med en lang række andre vitaminer og mineraler. Biotin er altså med til at skabe et nærende vækstmiljø for hårrødderne og derfor et godt supplement til anden behandling.
Men når det er sagt, så kan biotin ikke i sig selv bremse hårtab hos mænd.
Undtagelsen er ved svær B-vitamin-mangel pga. ringe diæt, som man for eksempel ser det ved svær alkoholisme. I de tilfælde kan en genoprettelse af kroppens biotin-lager godt bedre et hårtab.
Myte NR 5: Føntørring gør dig skaldet
Dette udsagn er FALSK:
Føntørring forårsager en ydre påvirkning af de hår, der allerede er vokset ud.
Men nu er det sådan, at hårtab både hos mænd og kvinder, skyldes påvirkning af hårrødderne, som jo ligger nede i hårbunden.
Føntørring har derfor intet at sige ifht. mandligt hårtab.
Myte NR 6: Hårtab skyldes dårlig blodomløb i hovedbunden
Det er korrekt, at hår har behov for ilt og næringsstoffer for at kunne vokse og at de vigtige næringsstoffer transporteres til hårrødderne via blodåre i huden.
Hos mænd, der taber håret, bliver blodomløbet ud til de enkelte hår ringere i takt med, at hårrødderne skrumper (miniaturisere).
Man kan derfor ikke sige, at hårrødderne bliver mindre, fordi blodforsyningen til hårrødderne bliver dårligere. Det er tværtimod en naturlig del af de sygdomsmekanismer, der skyldes den negative påvirkning fra det mandlige kønshormon, DHT.
Grunden til, at jeg gør lidt ud af at forklare forskellen, er, at jeg engang fandt en udenlandsk webshop (den eksisterer stadig!), som havde gjort en god fidus ud af at sælge pandebånd med indbygget ‘tryk-manchet’ for at øge blodtrykket lokalt i hovedbunden og dermed behandle hårtabet!
Det er i min optik det rene fup.
Minoxidil er imidlertid et lægemiddel, der fremmer blodforsyningen til hårrødderne. Derudover har minoxidil en række andre virkninger, som endnu ikke er helt velbeskrevet, der formentlig spiller en vigtig rolle ved behandling af hårtab.
Lægemidlet, minoxidil, virker desværre kun ‘symptom-lindrende’ og bremser ikke hårtabet på sigt. Derfor er det vigtigt, at minoxidil (Regain Forte) anvendes sammen med andre lægemidler (fx 5-alfa reduktase hæmmere), der bremser den tilgrundliggende årsag til hårtab hos mænd.
Myte NR 7: Hårtab skyldes de hårprodukter du bruger
Dette udsagn er FALSK:
Nej, der er ikke noget, der peger i retning af, at du kan komme til at bruge forkerte hårprodukter.
Du kan altså hverken bruge en forkert shampoo, hårspray – eller hårvoks for den sags skyld.
Hårtab hos mænd skyldes i reglen arv og genetik.
Vil du høre mere om, hvordan hudlæge Ulrik Knap kan hjælpe dig?
Kontakt klinikken for en konsultation. Har du spørgsmål inden du booker tid eller har du behov for hjælp til tidsbestilling, er du altid velkommen til at henvende dig helt uforpligtende til speciallægeklinikken.
Læge Ulrik Knap om behandling af hårtab hos mænd
Med baggrund i min viden som læge og hårspecialist hjælper jeg til dagligt både mænd og kvinder med hårtab.
Hårtab hos mænd kan i mange tilfælde både bremses og behandles. Første skridt er dog at finde ud af, hvad der forårsager hårtabet.
Derfor begynder enhver konsultation hos mig med en grundig undersøgelse og samtale omkring arvelig disposition til hårtab.
Dernæst skræddersyer jeg et behandlingsforløb, som passer til lige netop den type hårtab, som min klient er ramt af.
Som regel giver det mening at kombinere flere forskellige teknikker i et behandlingsforløb for at sikre det bedst mulige udfald. Det skyldes, at de forskellige behandlinger virker på forskellige måder.
Nogle af de teknikker jeg anvender er:
- medicinsk behandling, som bremser hårtabet og fremmer ny hårvækst
- mesoterapi, som skaber et nærende vækstmiljø omkring hårrødderne
- PRP-behandling (kroppens egne vækstfaktorer) booster hårvæksten
- evt. hårtransplantation
Hvis du er interesseret i at høre nærmere, er du meget velkommen til at kontakt mig for en uforpligtende konsultation.
Behov for en uforpligtende vurdering?
Ønsker du at reservere tid til forundersøgelse, kan du nemt og hurtigt booke tid online her.
Har du behov for hjælp til at bestille tid eller spørgsmål før du beslutter dig for at bestille tid, så kan du hente hjælp her.
Jeg glæder mig til at se dig
Da det for nogle kan være rart at have en at dele oplevelsen med, er du velkommen til at medbringe en ven, veninde eller ægtefælle til konsultationen.
Varmeste hilsner
Læge Ulrik Knap, MD, Specialist i behandling af Hårtab