fbpx

Laserbehandling af rynker samt løs og slap hud

Af Ulrik knap, speciallæge, md, Specialist i laser

Som hudlæge har jeg bl.a. specialiseret mig i behandling med laser. Når du modtager laserbehandling mod rynker og løs hud, udføres din behandling af mig personligt. Som speciallæge er det også mig, der vejleder og planlægger dit behandlingsforløb.

Fraktioneret CO2 laser er uden sammenligning den mest effektive laser til at reducere rynker og opstramme løs og slap hud. Som speciallæge i dermatologi (hudlæge) anvender jeg bl.a. metoden til at behandle:

  • løs og slap hud omkring øjnene
  • rynker og løs hud i ansigtet
  • grove rynker omkring munden
  • uens pigmentering
  • solskader

Med 2-3 behandlinger opnås som en god regel, at huden kommer til at se 10 år yngre ud. Det bedste ved det hele er, at resultatet holder i årevis!

Hvilke områder kan behandles med laser

  • øjenomgivelser
  • ansigt
  • hals 
  • halsudskæring og øvre bryst
Før og efter laserbehandling af poser under øjnene - Hudlæge Ulrik Knap

Hvad gør behandlingen?

Laserbehandlingen giver en overfladisk fornyelse af huden, så uens pigmenter, ujævnheder og solskader reduceres. Laseren stimulerer samtidig dannelsen af kollagen og elastiske fibre i de dybere lag i huden, som tilsammen giver en reduktion af rynker og en opstramning af huden, som holder i årevis.

Behandling med fraktioneret CO2 laser er dermed det oplagte valg til bl.a. at opstramme løs hud omkring øjnene, reducere rynker samt at forbedre ujævnheder i huden.

I videoen viser jeg, hvordan jeg behandler løs og slap hud med laser.

Fraktioneret CO2 laser

Ved fraktioneret CO2 laserbehandling rettes et meget tyndt strålebundt af energirigt lys ind mod huden. Ved hjælp af en scanner kan man styre, hvordan laseren afsætter energi i huden, sådan at laseren kun behandler udvalgte punkter i huden, mens den omkringliggende hud forbliver ubehandlet. Denne laser-teknologi kaldes “fraktioneret”. 

Resultatet er, at laseren afsætter lysenergi i adskillige små punkter i huden, så der dannes et fint gitter-formet mønster i huden. For hvert punkt omdannes lyset fra laseren til varme, hvorved der sker en lokal fordampning af hudens vandmolekyler. Det har en umiddelbar og opstrammende effekt.

 

Mængden af energi, der afsættes i hvert punkt, samt afstanden mellem de enkelte punkter afstemmes med dig alt efter, hvor kraftig en effekt du ønsker samt ‘nedetid’ efter behandlingen (dvs. hvor længe du må se behandlet ud efter behandlingen).

Vil du høre mere om, hvordan hudlæge Ulrik Knap kan hjælpe dig?

Speciallæge Ulrik Knap er specialist i behandling af rynker og løs hud med laser samt andre metoder. 

Kontakt klinikken for en behandling eller uforpligtende vurdering.

Hvordan foregår behandlingen?

Behandling med fraktioneret CO2 laser foregår i lokalbedøvelse vha. en bedøvecreme, som påføres huden ca. 1 time før din behandling. Når bedøvelsen virker, kan vi gå i gang med din behandling. En behandling af et ansigt tager i reglen 30-45 min., mens behandling af ansigt, hals og halsudskæringen tager 60-90 min.. Når behandlingen er overstået, påføres en beroligende salve på huden.

Hvordan opnås det bedste resultat?

Et behandlingsforløb bestående af 2-4 behandlinger (i gennemsnit 3) er relevant i langt de fleste tilfælde. Ved at gentage behandlingen hver 4.-12. uger opnås en endnu kraftigere stimulation af kollagen og elastiske fibre. Det er afgørende for at opnå markante resultater. 

 

Tre behandlinger er i reglen det antal behandlinger, der får huden til at se 10 år yngre ud. Det endelige resultat ser du ca. 4-5 måneder efter din sidste behandling.

Dit behandlingsforløb med CO2 laser

Inden din behandling skal jeg først se dig til en obligatorisk forundersøgelse. Her har du mulighed for at sætte ord på, hvad du ønsker forbedret og jeg gennemgår behandling og efterforløb sammen med dig.

Med baggrund i min ekspertise i alle typer rynkebehandlinger, kan du være helt tryg ved den faglige anbefaling og behandling, jeg giver dig.

Behandlingstid

2-4 behandlinger á 30-60 minutter over 3-6 måneder

Restitutionstid

Helingen varer 3-6 dage

Resultat

Det færdige resultat ser du ca. 4-5 måneder efter sidste behandling

Holdbarhed

Resultatet holder i årevis

Laser og æstetisk specialist hårpspecialist læge Ulrik Knap

Hvorfor vælge behandling hos Speciallæge Ulrik Knap?

  • Høj faglig ekspertise
  • Tryghed omkring din behandling
  • Gennemsigtighed (du ved præcis, hvem din behandler er)
  • Rådgivning og vejledning af speciallæge
  • Har du spørgsmål, før som efter din behandling, er det mig, du retter henvendelse til og får svar af.
  • Efterkontrol hos mig som speciallæge er inkluderet i dit behandlingsforløb

Sådan booker du tid

Ønsker du at booke tid til forundersøgelse, kan du nemt og hurtigt selv booke tid online her.

Har du behov for hjælp eller ønsker du personlig vejledning har du også mulighed for at kontakte klinikken pr. e-mail her.

Jeg glæder mig til at se dig

Laser og æstetisk specialist hårpspecialist læge Ulrik Knap

Da det for nogle kan være rart at have en at dele oplevelsen med, er du velkommen til at medbringe en ven, veninde eller ægtefælle til konsultationen.

Varmeste hilsner

Speciallæge i dermatologi, Ulrik Knap, MD, Specialist i Laserbehandling

Laser og æstetisk specialist hårpspecialist læge Ulrik Knap

Send din besked her og jeg kontakter dig