Behandling af strækmærker
Af Ulrik knap, hudlæge, md, Specialist i laser
Strækmærker er de striber (striae), som opstår i huden, når huden udsættes for langvarigt stræk. De opstår typisk på maven, brystet, hofte, baller, ryg og lår. Strækmærker er især hyppige hos gravide pga. den hurtige udvidelse af maveskindet i 3. trimester.
Som læge har jeg specialiseret mig i behandling af hudens sygdomme, herunder strækmærker. Strækmærker behandler jeg med lasere, som forbedrer strækmærkerne og gør dem mindre synlige.
Hvorfor får man strækmærker?
Strækmærker i huden opstår, når huden udsættes for et for stort stræk gennem en længere periode. Det kan fx være ifm. graviditet, styrketræning, højdevækst samt ved stor vægtøgning.
Resultatet er, at huden ikke kan nå at følge med, efterhånden som den udvides. Det går ud over de bindevæv i huden, som kaldes elastin og kollagen.
Vil du høre mere om, hvordan Læge Ulrik Knap kan hjælpe dig?
Læge Ulrik Knap er specialist i behandling af hudlidelser med laser, herunder strækmærker. Det er en nem og skånsom behandling, der udglatter og gør strækmærkerne mindre synlige.
Kontakt klinikken for en behandling eller uforpligtende vurdering.
Hvilke typer strækmærker findes der?
Man skelner mellem strækmærker ud fra deres farve. Farven siger noget om, hvor gamle strækmærkerne er. Det har betydning for, hvordan strækmærkerne skal behandles.
Nye og friske strækmærker (striae rubra) er oftest rødlige. Den røde farve skyldes de mange små blodkar i huden, som bliver synlige, når huden ødelægges. Hos nogle er strækmærkerne røde i mange måneder til år pga. vedvarende stræk på huden.
Med tiden mister strækmærkerne deres farve og bliver lyse eller hudfarvede (striae alba). Det sker, når sårhelingen er tilendebragt eller strækket forsvinder.
Hvordan behandler Læge Ulrik Knap strækmærker?
Hvordan behandles røde og pink strækmærker?
Alle strækmærker skal ikke behandles ens. Valg af behandling afhænger af farven på strækmærkerne. De røde strækmærker, som kaldes striae rubra, behandler jeg med Ellipse IPL (Nordlys). Laserlyset får de små blodkar i strækmærket til at trække sig sammen og lukke helt. Behandlingen er utrolig effektiv og får den røde farve i strækmærkerne til at svinde efter bare få behandlinger.
Når den røde farve i strækmærkerne er behandlet med Nordlys Ellipsen, er næste skridt at stimulere hudens egen dannelsen af bindevæv, kollagen og elastiske fibre med (MedArt) fraktioneret CO2 laser.
Jo hurtigere man kommer i gang med denne behandling efter Ellipse IPL behandlingerne, desto bedre.
Hvordan behandles hvide og hudfarvede strækmærker?
Den mest optimale behandling til hudfarvede og lyse strækmærker (striae alba) er med fraktioneret CO2 laser (MedArt).
Fraktioneret CO2 laser behandling er en internationalt anerkendt teknik til behandling af ar og strækmærker. Som navnet antyder, behandles kun en del (fraktion) af huden.
Ved fraktioneret CO2-laserbehandling opvarmes små (0,4 mm) prikker i huden med en afstand på 1 mm i et tæt netværk. Netværket opstår, når laserlyset omdannes til varmeenergi i hudens overflade.
Når strækmærkerne behandles med MedArt laseren, trænger laserlyset ned i den øverste del af læderhuden (dermis), hvor der laves små, kontrollerede skader i arvævet.
Vævsskaden stimulerer straks hudens fibroblaster til at danne nyt bindevæv. Resultatet er, at strækmærket får mere styrke, trækker sig sammen og bliver mindre synlige.
Trygge hænder
Jeg følte mig i trygge profesionelle hænder på Alba Privatklinik og vil til hver en tid komme igen.
Marie-Louise Knudsen
Super behandling
Super god og professionel behandling. Følte mig tryg fra start til slut.
Heidi Skjernø
Guidede fantastisk gennem hele forløbet
Virkelig en god oplevelse. Meget professionelt- og fantastiske omgivelser. Ulrik guidede fantastisk gennem hele forløbet og skabte en rigtig god ro. Resultatet – er her 5 dage efter- næsten helet og super fint. Giver de varmeste anbefalinger.
Mette Vestergaard
Resultatet er blevet superflot
Super professionel og god oplevelse med laserbehandling af xanthalesma hos Ulrik. Resultatet er blevet superflot og jeg er mægtig glad for mit lidt yngre look.
Peter G. Tranders
Kompetent behandling af hårtab
Ulrik er super kompetent til at behandle hårtab. Efter lang tid undersøgelse af markedet valgte jeg at tage fra København til Aarhus fordi han virkede efter en mailkorrespondence til at være den mest kompetente on unbiased. Havde en super fin konsultation hvor jeg fik svar på mine spørgsmål og vi har siden snakket hvor han har fulgt op på mit hårtab.
Anonym
Omhyggelig behandling
Dybt professionel og omhyggelig behandling af Ulrik. Han er meget behagelig og lyttende, hvilket også gør, at man føler sig tryg ved de behandlinger han udfører. Man er ikke ikke i tvivl om, at resultatet bliver som man ønsker 🙂
Anne Kjær Johansen
Resultatet er blevet perfekt
Jeg har fået laserbehandlet skælvorter i ansigtet, selv en generende skælvorte i min øjenvippe, har læge Ulrik Knap fjernet med stor præcision. Resultatet er blevet perfekt, og lige som jeg har ønsket. Jeg har følt mig i trygge, kompetente og ikke mindst meget professionelle hænder.
Henriette
Yderst venlig, kompetent og dygtig behandler
Jeg har gået/går i et behandlingsforløb hos Ulrik mod hårtab. Her får jeg bl.a. medicinsk behandling og behandling med PRP. Ulrik er en yderst venlig, kompetent og dygtig behandler, der formår at besvare alle spørgsmål på en måde, så det er forståeligt og interessant. Det er altid en fornøjelse at komme til behandling hos Ulrik.
Simon Bjørn
Rigtig god laser behandling
Jeg fik en rigtig god laser behandling af Ulrik. Jeg følte mig tryg og i gode hænder under hele behandlingen, og jeg vil til hver en tid anbefale, at blive behandlet af Ulrik.
Sofie Lassen
Præcis dét jeg ønskede
Er så glad for min behandling. Ulrik ramte præcis det jeg ønskede og var meget lyttende. Har fået et frisk look uden at det ser kunstigt ud, og uden at jeg er blevet stiv i ansigtet. Det er blevet helt perfekt.
Clara Buddig
Meget tilfreds
Behagelig person, og fuldt tilfreds med min behandling.
Nicholas Øland
Resultat meget tilfredsstillende
Meget venlig modtagelse og hurtig tilbagemeldning på henvendelser. Resultat meget tilfredsstillende.
Pia Ozimek
Særdeles kompetent
Den bedste hudlæge i Aarhus! Tilbyder behandliger med de bedste resultater. Meget dygtig, professionel og særdeles kompetent.
Anonym
Professionel og behagelig
Jeg fik laserbehandling i ansigt af Ulrik. Ulrik var meget professionel og behagelig at være til behandling hos. Jeg oplevede rigtigt gode resultater efter mine behandlinger og kan kraftigt anbefale Ulrik til andre.
Frederik Andersen
Sympatisk
Allerede efter min anden behandling af Melasma, var der et tydeligt og flot resultat. Jeg er SÅ glad. Jeg sender hermed mine varmeste anbefalinger. Ulrik er yderst professionel, og har øje for detaljen og sympatisk.
Emilie Jensen
Yderst skarp faglighed
Der er jo mange hudlæger i landet, hvorfor så lige vælge Ulrik Knap i Jylland når man bor i Nordsjælland. Fordi hans anmeldelser svarer fuldstændigt til hans kompetencer. Min oplevelse overgik mine forventninger. Yderst skarp faglighed og særdeles empatisk menneskekundskab. De bedste anbf.
Bjarne M.
Trygge hænder
Dygtig og sympatisk læge – man føler sig altid i trygge hænder. Resultaterne har ligeledes været meget tilfredsstillende.
Peter Sejersen
Er så lykkelig over resultatet!
Har været inde hos Ulrik og fået fjernet mange gevækster (syringomer) under begge øjne med CO2 laser. Og kan KUN sige er så lykkelig over resultatet! Ulrik er en meget rolig mand og er virkelig god til hans arbejde! De bedste anbefalinger herfra! Jeg kommer helt sikkert igen hvis nødvendigt.
Anya Jørgensen
Tryg behandling
Ulrik tog sig super godt imod mig og sørgede for at jeg var tryg og tilfreds igennem hele oplevelsen. Jeg har allerede bestilt tid til nr 2.
Juliet Vera
Jeg vil klart anbefale Ulrik
Jeg har fået lavet TCA cross hos Ulrik, og allerede efter første behandling var hullet faktisk væk, og der er nu blot en lille fordybning i huden som efter et par behandlinger mere vil blive jævnet ud. Ulrik er meget kompetent og utrolig rar, jeg vil klart anbefale ham.
Sophie Andresen
Kæmpe anbefaling herfra
Lige fra første behandling er jeg blevet mødt med tårnhøj lægefaglig viden og ekspertise. Jeg har følt mig tryg og tilpas ved hver behandling. – Dels pga. Ulriks rolige og imødekommende måde at være på, men også fordi han har været exceptionel god til at forklare og informere i en professionel og meget afslappet tone. Kæmpe anbefaling herfra.
Christina M.
Sætter patienten i centrum
Jeg har kun godt at sige om mit behandlingsforløb hos Ulrik Knap i Alba Privatklinik. Ulrik er en behagelig person, som sætter patienten i centrum og er særdeles fagligt dygtig. Alle mine spørgsmål blev detaljeret besvaret og behandlingen blev kompetent udført.
Ronni
Super god oplevelse
Havde en super god oplevelse hos Ulrik og jeg er glad for mit resultat. Han er meget dygtig og kan varmt anbefales!
Katja J.
Pænere end jeg havde kunne drømme om!
Jeg fik fjernet en stor mængde gammelmands pletter mv. her i foråret over to omgange med laser. Jeg vil bare give dig den tilbagemelding, at det er blevet pænere end jeg havde kunne drømme om!
Morten
Gør behandling af strækmærker ondt?
Nej, det er generelt ikke et problem med smerter ifm. behandlingen.
Ved behandling af røde strækmærker, hvor jeg anvender Ellipse IPL (Nordlys), sendes lyset fra laseren ind i huden i korte lysglimt. Hvert lysglimt føles som et svirp fra et lille elastik og der dermed generelt en meget veltolereret behandling.
De lyse og hudfarvede strækmærker behandles derimod med (MedArt) CO2 laser. Ca. 1 time inden behandlingen påføres strækmærkerne en lokalbedøvende creme, hvormed evt. ubehag reduceres til et minimum under selve behandlingen.
Den lokalbedøvende creme kan enten påføres hjemmefra eller i klinikken efter aftale med personalet i klinikken.
Hvordan forbereder jeg mig til behandling af strækmærker?
Forberedelse til behandling af røde strækmærker med IPL Ellipse (Nordlys)
Når du skal have behandlet røde eller pink strækmærker, skal huden generelt være så lys som muligt, og den må ikke være solbrun. Derfor er det vigtigt, at du er påpasselig med solen i ugerne før og efter hver behandling, at du bruger solcreme med høj faktor, og undlader solarium, solbruner og spraytan.
Ligger der for meget pigment i huden, må behandling af de røde strækmærker udskydes nogle uger for at sikre dig det bedste resultat.
Forberedelse til behandling af lyse & hudfarvede strækmærker med (MedArt) CO2 laser
Inden behandling af lyse og hudfarvede strækmærker med fraktioneret CO2 laser (MedArt), skal du have en lokalbedøvende creme på ca. 1 time før din behandling. Den kan du enten selv påføre hjemmefra eller møde ind i klinikken efter aftale og få påført cremen noget tid før din behandling.
Hvordan skal jeg forholde mig efter behandlingen?
Efter behandling af røde strækmærker med IPL Ellipse (Nordlys)
Den vigtigste forholdsregel efter din behandling er, at du passer på solen, anvender solcreme og undlader solarium, solbruner og spraytan. Det gælder 3-4 uger både før som efter din behandling for at sikre dig det bedste resultat.
Efter behandling af lyse & hudfarvede strækmærker med (MedArt) CO2 laser
Du skal forvente, at der kommer sårskorpe på strækmærkerne og rødme i huden efter fraktioneret CO2 laserbehandling. Det skyldes, at laseren laver ganske små skader i læderhuden for at stimulere huden til at danne nye bindevæv. Sårskorperne falder af efter 3-5 dage, men nogle oplever kun rødme i huden efter behandlingen uden sårskorper.
I dagene efter behandlingen kan området være meget tørt og nogle oplever også kløe i huden. Sørg for at smøre huden med en bakteriedræbende salve efter ordination fra Læge Ulrik Knap samt at tilføre vaseline eller levertransalve til såret under ophelingen.
For at mindske risikoen for midlertidig mørkfarvning af huden skal du anvende en god solcreme med høj faktor (SPF 30+) i sommerhalvåret, når du befinder dig udenfor i solen og strækmærkerne udsættes for sollys.
Hvor mange behandlinger skal jeg forvente?
Desto tidligere man behandler strækmærker, desto lettere er de generelt at behandle. Friske strækmærke (striae rubra), der er enten røde eller pink, er forholdsvis nemme at behandle med IPL Ellipse (Nordlys) og kræver som regel kun 2-3 behandlinger for at få farven til at svinde. I enkelte tilfælde kan der være behov for flere behandlinger.
Lyse og hudfarvede strækmærker (striae alba) kræver som regel 3-4 behandlinger for et tilfredsstillende resultat. For hver laserbehandling bedres strækmærkerne endnu mere.
Behandlingerne skal gives med minimum 6 ugers interval og resultatet kommer gradvist, efterhånden som huden danner nye kollagen – og elastiske fibre, som giver strækmærkerne styrke.
Hvornår kan jeg se det endelige resultat?
Resultatet efter behandling af røde strækmærke (striae rubra) med IPL Ellipse (Nordlys) ses allerede 4 uger efter sidste behandling.
Det endelige resultat efter behandling med MedArt fraktioneret CO2 laser af ældre strækmærker kommer gradvist over 6-12 måneder efter sidste behandling. Det skyldes, at det tager tid for huden at danne nye bindevævsfibre.
Kan jeg få behandlet mine strækmærker hele året?
Ja, det er intet problem, så længe du er påpasselig med solen og bruger solcreme med høj faktor.
Kan mine strækmærker fjernes helt?
I mange tilfælde kan strækmærker reduceres så meget, at man nærmest ikke bemærker dem. Det afhænger af udgangspunktet og hvor udtalte strækmærker du har, før vi går i gang med dine behandlinger.
Varmeste hilsner
Læge Ulrik Knap, MD, Specialist i Laserbehandling
Hudlæge Ulrik Knap om behandling af strækmærker
Strækmærker skyldes stræk på huden gennem kortere eller længere tid. Desto hurtigere huden udvides, desto større er risikoen for at få strækmærker.
Det kan fx være i 3. trimester i graviditeten samt i puberteten, hvor mange unge skyder i vejret i løbet af meget kort tid. Strækmærker ses også hyppigt på overgangen mellem brystmusklerne og armhulen hos unge mænd, der går i træningscenter for at løfte vægte og har fået større overarme.
Når strækket på huden er for stort, kan huden ikke længere være med, og bindevævene i læderhuden (dermis) tager derfor skade og giver efter. Det giver strækmærker.
Som læge har jeg specialiseret mig i hudens sygdomme med lasere. Laserbehandling af både friske som ældre strækmærker er en fremragende behandling.
Resultaterne er altid en reduktion og udglatning af strækmærkerne, som dermed bliver mindre synlige. Det kan fx være meget røde eller pink strækmærker (striae rubra), hvor farven kan reduceres væsentlig samt lyse og hudfarvede strækmærker (striae alba), hvor øget kollagendannelse styrker strækmærkerne, gør huden mere jævn og får strækmærkerne til at trække sig sammen, så de bliver mindre synlige.
Sådan booker du tid
Ønsker du at booke tid til forundersøgelse, kan du nemt og hurtigt selv booke tid online her.
Har du behov for hjælp eller ønsker du personlig vejledning har du også mulighed for at kontakte klinikken pr. e-mail her.
Jeg glæder mig til at se dig
Da det for nogle kan være rart at have en at dele oplevelsen med, er du velkommen til at medbringe en ven, veninde eller ægtefælle til konsultationen.