fbpx

Gammelmandsvorter & skælvorter (seborhoiske keratoser)

Af Ulrik knap, speciallæge, md, Specialist i laser

Som hudlæge har jeg bl.a. specialiseret mig i behandling med laser. Det er en fremragende behandling til skånsomt at fjerne bl.a. kløende gammelmandsvorter i ansigtet og på kroppen uden brug af skalpel, nål og tråd.

Hvad er Gammelmandsvorter?

Gammelmandsvorte (også kaldet skælvorte eller seboroisk keratose) er den hyppigst forekommende godartede gevækst hos ældre, men faktisk begynder de allerede at dukke op fra 30-års alderen og hos nogen endnu tidligere.

Gammelmandsvorterne er flade, vorteagtige fortykkelser i huden, der kan have forskellige udseende.

Nogle ligger (ligesom mos) ovenpå huden, mens andre ligger i hudniveau.

Gammelmandsvorter kan være hudfarvet, lysebrune eller mørkebrune.

De kan genere både kosmetisk på grund af deres grumsede udseende, men kan også klø.

I sig selv er gammelmandsvorter ufarlige og der er ikke risiko for udvikling af hudkræft, men undertiden kan gammelmandsvorter være vanskelige for det utrænede øje at skelne fra modermærker. 

Nedenfor kan du se et eksempel på, hvordan jeg fjerner gammelmandsvorter i panden med laser.

Gammelmandsvorter | Før og efter laser behandling | Hudlæge Ulrik Knap
Gammelmandsvorter kan både klø og genere, men fjernes nemt og skånsomt med laser. Denne patient havde adskillige hundred gammelmandsvorter og blev behandlet af to omgange svarende til ryggen. Før-billedet er taget efter første behandling med laser, mens efter-billedet er taget 4 uger efter anden behandling af ryggen. Patientens modermærker på ryggen er ladet urørt i forbindelse med behandlingen.

Vil du høre mere om, hvordan hudlæge Ulrik Knap kan hjælpe dig?

Speciallæge Ulrik Knap er specialist i behandling af hudlidelser med laser samt kirurgi. Mange slags gevækster kan fjernes.

Kontakt klinikken for en behandling eller uforpligtende vurdering.

I videoen viser jeg, hvordan jeg fjerner gammelmandsvorter med laser.

Hvordan behandles gammelmandsvorter?

De er nemme at fjerne. Det foretager jeg med MedArt CO2 laser.

Hvordan fjernes gammelmandsvorter med laser?

Sædvanligvis foretrækker jeg at behandle gammelmandsvorter med MedArt CO2 laser, da det er en hurtig og effektiv metode, hvor laseren får vorten til at smelte bort uden risiko for blødning eller ar. Alternativt kan der foretages skrab med en lille skarp ske (såkaldt curettage).

Inden behandlingen injicerer jeg lidt lokalbedøvelse under gevæksten.

Derefter er resten af behandlingen smertefri. 

Behandling af den enkelte gammelmandsvorte tager kun få sekunder. 

Der kan derfor behandles flere vorter i samme omgang. 

Efter behandlingen ses et helt overfladisk sår, som heler i løbet af ca. 1 uge afhængigt af, hvor på kroppen gevæksterne sidder. 

Læs mere om behandling af gevækster samt efterforløb her.

Laser og æstetisk specialist hårpspecialist læge Ulrik Knap

Sådan booker du tid

Fjernelse af gammelmandsvorter kan som udgangspunkt foretages samme dag som din konsultation.

Ønsker du at booke tid til forundersøgelse, kan du nemt og hurtigt selv booke tid online her.

Har du behov for hjælp eller ønsker du personlig vejledning har du også mulighed for at kontakte klinikken pr. e-mail her.

Jeg glæder mig til at se dig

Da det for nogle kan være rart at have en at dele oplevelsen med, er du velkommen til at medbringe en ven, veninde eller ægtefælle til konsultationen.

Varmeste hilsner

Speciallæge i dermatologi, Hudlæge, Ulrik Knap, MD

Laser og æstetisk specialist hårpspecialist læge Ulrik Knap

Send din besked her og jeg kontakter dig