TCA cross

TCA cross til behandling af ar efter akne & piercing ar

Af ULRIK KNAP, MD, SPECIALIST I LASER & AKNEAR

At behandle aknear er og har altid været et fagområde for dygtige specialister. Det er et vanskeligt område inden for lægevidenskaben, som kræver både viden, ekspertise, erfaring og en palette af forskellige behandlingsteknikker for at opnå de bedste resultater for patienten.

Ved at kombinere forskellige metoder - når det er relevant - er den eneste måde at opnå de bedste resultater og den højeste succesrate. Det er en af grundene til, at mange patienter søger min hjælp for at få behandlet deres aknear af mig personligt.

Hvad er tca cross?

TCA står for trichloreddikesyre og CROSS står for kemisk rekonstruktion af ar. TCA cross er en af de behandlinger, jeg foretager allerflest af i min klinik til behandling af ar – Især akne ar.

Metoden er velegnet til behandling af især dybe atrofiske ar i huden forårsaget af akne, rosacea eller mekanisk traume, fx ar efter piercing i næsen eller i læben.

Behandlingen foretages ved lokalt i arret at behandle med en stærk eddikesyre. Typisk anvender jeg TCA 50-100%.

Behandlingen er sikker og meget effektiv. Det bedste ved TCA cross er, at man opnår permanente resultater efter bare nogle få behandlinger.

TCA cross
behandling af akne ar

Hvordan virker TCA cross?

Når TCA appliceres i bunden af aknearret, nedbrydes arret og huden proteiner og kollagener denaturerer. Det stimulerer med det samme dannelse af nyt bindevæv, så huden bygges op og arret løfter sig. 

Jo dybere arret er, desto bedre virker TCA cross. Det nye bindevæv dannes i løbet af 3-4 uger og når sit maksimum i løbet af 3-4 måneder. Behandlingen kan foretages med 4-8 ugers mellemrum mellem behandlingerne med.

Det er vigtigt at forstå, hvilken type aknear TCA cross virker på og dermed også at kunne klassificere de forskellige aknear typer korrekt, herunder ice pick scars, boxcar scars, rolling scars m.fl..

Når de dybeste aknear er blevet behandlet og løftet til et givent niveau, kan man efterfølgende gå i gang med at forbedre hudens overordnede struktur, fx med kemiske peelinger eller fraktioneret CO2 laser.

Hvordan foregår behandlingen?

Det er vigtigt inden behandlingen, at evt. make-up er vasket af – gerne aftenen før – da kombination af make-up og TCA kan give en inflammatorisk reaktion i huden, der forlænger helingstiden.

Før behandlingen renses og desinficeres huden med sprit. Dernæst kan behandlingen gå i gang. 

Ved TCA cross lægges en lille dråbe TCA i bunden af hvert enkelt aknear. Det kan foretages med noget så simpelt som en tandstik eller en pensel, som forinden er vædet i eddikesyren.

Under behandlingen oplever nogen en prikkende fornemmelse i arret. Ubehaget forsvinder efter få minutter.

Umiddelbart efter behandlingen bliver de behandlede ar hvide. Denne reaktion kaldes frosting og skyldes denaturering af hudens proteiner og nedbrydning af arvævet. Reaktionen varer 10-20 minutter. 

Dernæst får arrene en svag rødlig farve som udtryk for, at remodelleringen er gået i gang. Den røde farve forsvinder efter få uger.

Behandlingen tager 5-15 minutter afhængigt af, hvor mange ar jeg behandler.

Vil du høre mere om, hvordan hudlæge Ulrik Knap kan hjælpe dig?

Kontakt klinikken for en konsultation. Har du spørgsmål inden du booker tid eller har du behov for hjælp til tidsbestilling, er du altid velkommen til at henvende dig helt uforpligtende til speciallægeklinikken.

TCA cross

Hvad skal jeg være opmærksom på efter TCA cross?

Et par dage efter behandlingen kan der komme sårskorper på arrene. Det er vigtigt ikke at pille i sårskorperne for at undgå infektion.

Sørg gerne for at vaske huden forsigtigt med vand og mild sæbe et par gange dagligt, indtil sårskorperne er faldet af og huden er helet. Du må også gerne anvende vaseline eller levertransalve for at give huden fugt de første 4-5 dage.

Når sårskorperne falder af efter nogle dage, ses arrene at have en svag rødlig farve og hos nogle kan arrene være lidt større end før behandlingen. Det er en helt normal reaktion og skyldes, at TCA først skal nedbryde arret. Over de kommende uger løfter arret sig langsomt efterhånden som remodelleringen skrider frem, så huden bliver mere jævn.

Det endelige resultat ses efter ca. 4-6 uger og TCA cross kan derefter gentages for at opnå det ønskede resultat.

Hvor lang er helingstiden (downtime) efter TCA cross?

Nedetiden er den tid, det tager din hud at se normal ud igen efter en behandling. Den almindelige nedetid efter TCA cross er på 3-7 dage. De fleste personer hele hurtigt efter TCA cross.

For at kamuflere evt. rødme i huden efter behandlingen, kan du anvende en særlig recovery makeup, som kaldes Lycogel. Dette produkt matcher alle hudfarver. Du kan også anvende en helt alm. mineralsk pudder.

TCA cross
TCA cross

Hvilke slags ar kan behandles med TCA cross?

TCA cross er ideel til behandling af alle dybe ar, såsom

  • Ice pick scars
  • Boxcar scars
  • Ar efter piercinger, f.eks. næsepiercinger
  • Lineære ar
  • Forstørrede porer, fx på næsen, kinderne og overlæben 

Behandlingen kan foretages uanset hudfarve, inkl. kaukasisk hud, asiatisk hud og mørkere hudtyper.

Hvordan ser huden ud efter TCA cross?

Umiddelbart efter TCA cross ses frosting svarende til de behandlede ar. Den ubehandlede hud omkring arrene vil være rød og lettere hævet. Frosting forsvinder efter 10-20 minutter og tilsvarende forsvinder rødmen og hævelsen i løbet af kort tid.

En til to dage efter behandlingen oplever de fleste, at der kommer sårskorpe på arrene, som kan dækkes med Lycogel eller en helt alm. mineralsk pudder.

Sårskorperne falder typisk af efter yderligere 4-5 dage. Når sårskorperne er faldet af, kan arrene godt være lidt større end før TCA cross behandlingen. Det er helt normalt og udtryk for, at vi først skal have nedbrudt arrene. Over de kommende uger udjævnes huden efterhånden som remodelleringen finder sted og der dannet nyt kollagen i arret.

TCA cross
Før akne ar behandling med udstansning og TCA cross
Før aknear behandling med udstansning og TCA cross

Hvor lang tid tager proceduren at foretage?

2-15 minutter afhængigt af, hvor mange ar der skal behandles.

Nogle patienter har kun nogle få dybe porer, mens andre har flere end 200 ice pick ar.

Efter udstansning og TCA cross ved ar efter akne
Efter udstansning og TCA cross

Hvor godt virker hver behandling?

Du kan forvente, at hvert enkelt ar forbedres med 20-30%. Efter 3 behandlinger kan du derfor realistisk set forvente en forbedring på mellem 60-80% af dybe ice pick scars, boxcar scars og dybe porer. 

Resultatet er en glattere og mere ensartet hud, som i alle større videnskabelige undersøgelser giver kosmetisk tilfredsstillende resultater.

Men det er vigtigt, at du husker på, at det tager nogle uger for remodelleringen af arrene at finde sted og at det derfor tager tid, før det endelige resultat ses.

Du skal også vide, at jeg ikke kan fjerne aknear eller piercing ar helt med TCA cross. Til gengæld kan jeg i omkring 99,8% tilfælde forbedre arrene væsentligt. Denne forbedring bliver ved med at forløbe over flere måneder efter behandlingen grundet remodelleringen af arvævet.

Hvordan plejer jeg min hud efter TCA cross?

Rens huden med vand og mild sæbe morgen og aften, og anvend klorhexidin creme eller en bakteriedræbende salve (Fucidin salve på recept) 3 gange dagligt, indtil sårskorperne er faldet af.

Hvis der ikke kommer sårskorper på huden, kan du nøjes med vand og mild sæbe morgen og aften.

TCA cross
Udstansning af aknear
Udstansning af aknear
Fraktioneret CO2 laser aknear
Fraktioneret CO2 laser aknear

Kan TCA cross kombineres med andre behandlinger?

Ja, bestemt. Behandling af aknear kræver tit flere forskellige behandlingsformer for at få det bedste resultat. TCA cross kan fx kombineres med subcision, udstansning af ar, og fraktioneret lasere m.fl.. 

Tænk på TCA cross som en procedure, der løfter de dybeste ar op i samme hudniveau. Når arrene er i samme niveau og hudens dale dermed er udjævnet, kan de øvrige ujævnheder i huden forbedres vha. fx fraktioneret CO2 laserbehandling eller tilsvarende procedure.

De fleste patienter med aknear har ikke bare én slags aknear, men mange forskellige slags, herunder forstørrede porer, ice pick scars, boxcar scars, adhærente ar, fikserede ar og rolling scars. Derfor starter ethvert behandlingsforløb med, at jeg klassificerer de enkelte aknear for dernæst at kunne matche hver enkelt aknear type med den behandling, der giver det flotteste resultat. Det er første step for et godt resultatet.

Gør det ondt?

Nej. Behandlingen er snarere lidt ubehag, idet hver lille dråbe TCA i bunden af aknearret føles som små bid fra en myre. Alle patienter tolererer behandling godt og der er ikke behov for lokalbedøvende creme inden behandlingen.

Er der bivirkninger ved behandlingen?

Bivirkninger er meget sjældne efter TCA cross, eftersom man kun behandle de individuelle ar og ikke den omkringliggende hud. 

Selvom risikoen for infektion er meget lille, er der stadig en risiko for sårinfektion. For at mindske risikoen er det vigtigt, at du ikke piller sårskorperne af. Sårskorperne dækker sårene og beskytter mod udefrakommende bakterier og skidt. Sårskorperne falder af af sig selv i løbet af nogle dage.

Huden skal holdes ren med vand og mild sæbe morgen og aften. Anvend også klorhexidin creme, som fås i håndkøb, 3 gange dagligt, indtil sårskorperne er faldet af.

Hos mørkere hudtyper kommer der altid midlertidig mørkfarvning af huden. Det kaldes PIH (post-inflammatorisk hyperpigmentering). Mørkfarvningen er ikke permanent og bleger i løbet af 2-3 måneder.

Pigmentering af huden efter behandlingen er meget sjældent i kaukasiske patienter med lys hudtype, men kan forekomme. 

For at undgå PIH anbefaler jeg, at du undgår direkte sollys i sommerhalvåret og anvender solcreme med høj faktor (SPF 30-50) et par gange dagligt fra dag 7 og indtil 3 måneder efter behandlingen.

Hudrødme er en forventet reaktion, som ses hos 100%. Det bleger igen efter 4-8 uger.

I meget sjældne tilfælde ses en forværring af arrene efter TCA cross. Det ses hos personer, der har tendens til at udvikle keloid ar eller hvis der opstår betændelse i såret. Derfor er det meget vigtigt, at du følger min vejledning ovenfor. Kontakt også din læge, hvis du oplever tegn på infektion i såret (tiltagende rødme, hævelse og smerter i og omkring såret typisk fra dag 3).

TCA cross

Kan TCA cross anvendes til etniske og asiatiske hudtyper?

Ja, alle etniske hudtyper, inklusiv personer af afrikansk afstamning, kan behandles med TCA cross. Patienter med etnisk hud udvikler alle PIH, som er en midlertidig mørkfarvning af arret, der forsvinder igen efter få måneder. Alle tilfælde af PIH falmer med tiden.

For at mindske risikoen for PIH anbefaler jeg altid mine patienter, at:

  • anvende en solcreme med høj solfaktor (SPF 30 – 50) 2 gange dagligt i ugen op til behandlingen og igen fra 7. dag efter TCA cross indtil 3 måneder efter.
  • anvende en blegecreme såsom hydroquinon fra og med dag 7 efter behandlingen.
  • undgå solen og bruge solhat. Arrene tager farve til sig i adskillige måneder efter behandlingen og er modtagelige for solen i den første tid.

Mørkfarvning af huden ses hos alle med mørk hudtype. Det er en del af helingsprocessen og vil derfor ske hos alle. Fordelen er, at dine aknear forbedres.

Hos personer med mørk hud anvender jeg en svagere TCA for at reducere risikoen for langvarig PIH.

Husk på, at du gerne må anvende en recovery makeup eller alm. mineralsk pudder til at kamuflere evt. PIH lige så længe mørkfarvningen er til stede. Det kan du bl.a. få fat på i min speciallægeklinik.

TCA cross
TCA cross

Hvor mange behandlinger er nødvendigt til at behandle mine ar?

To til 4 behandlinger er som regel nødvendigt for det bedste resultat. Antallet af behandlinger varierer dog fra person til person og afhænger bl.a. af remodelleringen efter hver behandling, hvilken type aknear der behandles, lokalisation, dybden af arrene og hudfarve. 

Personer med mørk, asiatisk eller etnisk hudtype har som regel behov for 1-2 behandlinger ekstra. Det skyldes, at jeg anvender en svagere TCA for at mindske risikoen for midlertidig mørkfarvning af huden (PIH) efter behandlingen.

Behandlingerne foretages med 4-6 ugers mellemrum. Pausen mellem behandlingerne kan godt være længere, men må ikke være kortere, da der mellem hver behandling foregår en nydannelse af bindevæv i det behandlede ar.

Når arrene er nogenlunde udjævnet, kan der efterfølgende foretages fraktioneret CO2 laser for at få en flottere og mere ensartet hudstruktur.

Vil du høre mere om, hvordan hudlæge Ulrik Knap kan hjælpe dig?

Kontakt klinikken for en konsultation. Har du spørgsmål inden du booker tid eller har du behov for hjælp til tidsbestilling, er du altid velkommen til at henvende dig helt uforpligtende til speciallægeklinikken.

minoxidil

Varmeste hilsner

TCA cross

Hudlæge Ulrik Knap, MD, Specialist i Laser & Aknear

Speciallæge Ulrik Knap om TCA cross, aknear og forstørrede porer

Som specialist i laser og aknear anvender jeg TCA cross som førstevalg til behandling af bestemte typer aknear.

Behandlingen er ideel til især dybe atrofiske aknear, herunder ice pick scars, smalle boxcar scars, lineære ar og forstørrede porer. Hos nogle patienter kan TCA cross foretages som eneste behandlingsform for at nå i mål med et godt resultat, mens TCA cross hos andre patienter er første trin i et længere behandlingsforløb, inden andre behandlingsformer tages i brug, fx fraktioneret CO2 laser.

I sidstnævnte tilfælde anvendes TCA cross for at løfte arrene op og dermed udjævne dalene i huden, så man får flottere resultater med efterfølgende laserbehandling.

TCA cross kan kombineres med andre teknikker helt afhængigt af hvilke typer aknear, der er tale om. Det kan fx omfatte udstansning af dybe ice pick scars og smalle boxcar scars samt subcision efterfulgt af fillerbehandling til fikserede og adhærente rolling scars.

TCA cross er en af de behandlinger, som jeg foretager flest af i min klinik. Det er en utrolig behagelig behandling at udføre. Jeg finder alle ar, der skal behandles og kan behandle op mod 200 ar på 10 minutter.

Men selvom TCA cross lyder som en simpel procedure, så bør behandlingen altid foretages af en dygtig specialist, som har flere års erfaring med teknikken for at undgå bivirkninger, og som er bekendt med de forskellige aknear typer.

Det første trin i ethvert behandlingsforløb er nemlig altid at analysere huden, identificere typen af aknear og at finde de korrekte metoder, som giver de bedste resultater til hver enkelt aknear. Det giver den højeste succesrate.

Sådan bestiller du tid

Ønsker du at reservere tid til forundersøgelse, kan du nemt og hurtigt booke tid online her.

Har du behov for hjælp til at bestille tid eller spørgsmål før du beslutter dig for at bestille tid, så kan du hente hjælp her.

Du kan også finde mere om behandlingen under FAQ

Du finder svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål omkring aknear på klinikkens FAQ.