Ice Pick Scars: Den almindligste form for aknear
Af Ulrik knap, speciallæge, SPECIALIST I LASER & AKNEAR
At behandle aknear er og har altid været et fagområde for dygtige specialister. Det er et vanskeligt område inden for lægevidenskaben, som kræver både viden, ekspertise, erfaring og en palette af forskellige behandlingsteknikker for at opnå de bedste resultater for patienten.
Ved at kombinere forskellige metoder - når det er relevant - er den eneste måde at opnå de bedste resultater og den højeste succesrate. Det er en af grundene til, at mange patienter søger min hjælp for at få behandlet deres aknear af mig personligt.
Hvor hyppige er ice pick scars?
Forsænkede, atrofiske akne ar er den hyppigst forekommende form for aknear og er kendetegnet ved fordybninger i huden pga. substanstab. Den mest almindelige form for atrofiske aknear er issyl ar (ice pick scars).
Ice pick scars ses hos 60-70% af alle patienter med atrofiske aknear og er dermed den type aknear, jeg behandler oftest som specialist i aknear.
Er der forskel på ice pick scars?
Ice pick scars er smalle (under 2 mm i bredden), dybe ar, som er skarpt afgrænset til normal hud, og har form som en tragt. De kan nå helt ned i læderhuden og undertiden helt ned i niveau med ansigtets fedtlag.
Ice pick scars inddeles i dybe og overfladiske ar samt forstørrede porer. De er illustreret i figurerne 5, 6 og 7.
Trygge hænder
Jeg følte mig i trygge profesionelle hænder på Alba Privatklinik og vil til hver en tid komme igen.
Marie-Louise Knudsen
Super behandling
Super god og professionel behandling. Følte mig tryg fra start til slut.
Heidi Skjernø
Guidede fantastisk gennem hele forløbet
Virkelig en god oplevelse. Meget professionelt- og fantastiske omgivelser. Ulrik guidede fantastisk gennem hele forløbet og skabte en rigtig god ro. Resultatet – er her 5 dage efter- næsten helet og super fint. Giver de varmeste anbefalinger.
Mette Vestergaard
Resultatet er blevet superflot
Super professionel og god oplevelse med laserbehandling af xanthalesma hos Ulrik. Resultatet er blevet superflot og jeg er mægtig glad for mit lidt yngre look.
Peter G. Tranders
Kompetent behandling af hårtab
Ulrik er super kompetent til at behandle hårtab. Efter lang tid undersøgelse af markedet valgte jeg at tage fra København til Aarhus fordi han virkede efter en mailkorrespondence til at være den mest kompetente on unbiased. Havde en super fin konsultation hvor jeg fik svar på mine spørgsmål og vi har siden snakket hvor han har fulgt op på mit hårtab.
Anonym
Omhyggelig behandling
Dybt professionel og omhyggelig behandling af Ulrik. Han er meget behagelig og lyttende, hvilket også gør, at man føler sig tryg ved de behandlinger han udfører. Man er ikke ikke i tvivl om, at resultatet bliver som man ønsker 🙂
Anne Kjær Johansen
Yderst venlig, kompetent og dygtig behandler
Jeg har gået/går i et behandlingsforløb hos Ulrik mod hårtab. Her får jeg bl.a. medicinsk behandling og behandling med PRP. Ulrik er en yderst venlig, kompetent og dygtig behandler, der formår at besvare alle spørgsmål på en måde, så det er forståeligt og interessant. Det er altid en fornøjelse at komme til behandling hos Ulrik.
Simon Bjørn
Rigtig god laser behandling
Jeg fik en rigtig god laser behandling af Ulrik. Jeg følte mig tryg og i gode hænder under hele behandlingen, og jeg vil til hver en tid anbefale, at blive behandlet af Ulrik.
Sofie Lassen
Præcis dét jeg ønskede
Er så glad for min behandling. Ulrik ramte præcis det jeg ønskede og var meget lyttende. Har fået et frisk look uden at det ser kunstigt ud, og uden at jeg er blevet stiv i ansigtet. Det er blevet helt perfekt.
Clara Buddig
Meget tilfreds
Behagelig person, og fuldt tilfreds med min behandling.
Nicholas Øland
Resultat meget tilfredsstillende
Meget venlig modtagelse og hurtig tilbagemeldning på henvendelser. Resultat meget tilfredsstillende.
Pia Ozimek
Særdeles kompetent
Den bedste hudlæge i Aarhus! Tilbyder behandliger med de bedste resultater. Meget dygtig, professionel og særdeles kompetent.
Anonym
Professionel og behagelig
Jeg fik laserbehandling i ansigt af Ulrik. Ulrik var meget professionel og behagelig at være til behandling hos. Jeg oplevede rigtigt gode resultater efter mine behandlinger og kan kraftigt anbefale Ulrik til andre.
Frederik Andersen
Sympatisk
Allerede efter min anden behandling af Melasma, var der et tydeligt og flot resultat. Jeg er SÅ glad. Jeg sender hermed mine varmeste anbefalinger. Ulrik er yderst professionel, og har øje for detaljen og sympatisk.
Emilie Jensen
Yderst skarp faglighed
Der er jo mange hudlæger i landet, hvorfor så lige vælge Ulrik Knap i Jylland når man bor i Nordsjælland. Fordi hans anmeldelser svarer fuldstændigt til hans kompetencer. Min oplevelse overgik mine forventninger. Yderst skarp faglighed og særdeles empatisk menneskekundskab. De bedste anbf.
Bjarne M.
Trygge hænder
Dygtig og sympatisk læge – man føler sig altid i trygge hænder. Resultaterne har ligeledes været meget tilfredsstillende.
Peter Sejersen
Er så lykkelig over resultatet!
Har været inde hos Ulrik og fået fjernet mange gevækster (syringomer) under begge øjne med CO2 laser. Og kan KUN sige er så lykkelig over resultatet! Ulrik er en meget rolig mand og er virkelig god til hans arbejde! De bedste anbefalinger herfra! Jeg kommer helt sikkert igen hvis nødvendigt.
Anya Jørgensen
Tryg behandling
Ulrik tog sig super godt imod mig og sørgede for at jeg var tryg og tilfreds igennem hele oplevelsen. Jeg har allerede bestilt tid til nr 2.
Juliet Vera
Jeg vil klart anbefale Ulrik
Jeg har fået lavet TCA cross hos Ulrik, og allerede efter første behandling var hullet faktisk væk, og der er nu blot en lille fordybning i huden som efter et par behandlinger mere vil blive jævnet ud. Ulrik er meget kompetent og utrolig rar, jeg vil klart anbefale ham.
Sophie Andresen
Kæmpe anbefaling herfra
Lige fra første behandling er jeg blevet mødt med tårnhøj lægefaglig viden og ekspertise. Jeg har følt mig tryg og tilpas ved hver behandling. – Dels pga. Ulriks rolige og imødekommende måde at være på, men også fordi han har været exceptionel god til at forklare og informere i en professionel og meget afslappet tone. Kæmpe anbefaling herfra.
Christina M.
Sætter patienten i centrum
Jeg har kun godt at sige om mit behandlingsforløb hos Ulrik Knap i Alba Privatklinik. Ulrik er en behagelig person, som sætter patienten i centrum og er særdeles fagligt dygtig. Alle mine spørgsmål blev detaljeret besvaret og behandlingen blev kompetent udført.
Ronni
Super god oplevelse
Havde en super god oplevelse hos Ulrik og jeg er glad for mit resultat. Han er meget dygtig og kan varmt anbefales!
Katja J.
Pænere end jeg havde kunne drømme om!
Jeg fik fjernet en stor mængde gammelmands pletter mv. her i foråret over to omgange med laser. Jeg vil bare give dig den tilbagemelding, at det er blevet pænere end jeg havde kunne drømme om!
Morten
Varmeste anbefalinger
Fra første konsultation følte jeg mig set og hørt, og deres høje faglighed skinner virkelig igennem! Jeg blev/bliver fortsat guidet igennem behandlingen jeg har valgt, og der er altid plads til spørgsmål hvis man kommer i tvivl om noget.
Ulrik (hudlæge) og Jeanette, som er indover mit forløb, har jeg følt mig meget trygge hos. Jeg går altid derfra med ro i maven, og med sikkerheden om at de har fuldstændig styr på det. Jeg betvivler overhovedet ikke deres faglige kunnen.
Hvis man har overvejet at få hjælp med sin hud, vil jeg klart anbefale at man giver Alba Privathospital et kald – så skal du med garanti få fat i nogle mennesker der kan deres kram 🙂
Emma
Hvad skyldes ice pick scars?
Ice pick scars er en følge af akne (bumser). Som du måske allerede ved, skyldes akne en tilstopning af huden og påvirkning af hudens talgkirtler, som danner hudorme. Hudens bakterier begynder at dele sig i hudormene, og der opstår en infektionstilstand, som kroppen forsøger at modvirke ved at danne betændelse (inflammation).
En del af forklaringen på, hvorfor nogle udvikler ar efter akne, er, at betændelsen varer meget længere end hos personer, der ikke udvikler ar efter akne.
Betændelsen giver nemlig skader i huden, som skal repareres, når bakterierne i hudormene er bekæmpet.
Skaderne i huden udbedres ved at fjerne de bindevæv og kollagener, der er blevet ødelagt, og erstatte de ødelagte dele af huden med nye proteiner, kollagener, elastiske fibre og støttevæv (ekstracellulær matrix).
Lokaliseret substanstab i huden giver ice pick scars
Dette er en meget kompliceret proces, og hos personer, der får ar i huden, går processen galt. Der bliver simpelthen ødelagt og fjernet for meget bindevæv og kollagen i huden, som kroppen ikke erstatter med nye kollagene fibre, elastiske fibre og matrix, og resultatet er, at der kommer et substanstab i huden, som viser sig ved forsænkede aknear.
I tilfælde af ice pick scars opstår substanstabet lige omkring de porer i huden, som har været betændte, hvormed arrene bliver smalle og dybe.
Du kan også finde mere om behandlingen under FAQ
Du finder svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål omkring aknear på klinikkens FAQ.
Hvordan behandler hudlæge Ulrik Knap ice pick scars?
Jeg starter alle aknear konsultationer med en grundig hudanalyse. Her undersøger jeg de forskellige aknear og sværhedsgraden af arrene. Det er en 3-dimensionel analyse, som kræver god belysning.
En god analyse af aknear omfatter også, at jeg rører ved huden for at identificere adhærente og fikserede ar, som bedst behandles med subcision. Derefter kan jeg præcist udvælge de behandlingsteknikker, som giver de flotteste resultater.
Min strategi er først at behandle de dybeste aknear (hudens dale), herunder dybe ice pick scars. Målet er at genopbygge huden fra bunden.
Ice pick scars behandles nemt med en teknik, som kaldes TCA cross. Ved TCA cross lægges en lille dråbe TCA (som er en stærk eddikesyre) i bunden af hvert enkelt aknear.
TCA cross er en af de behandlinger, jeg foretager flest af i min klinik. Det er en utrolig behagelig behandling at udføre. Jeg finder alle ar og kan behandle op mod 200 ar på 10 minutter.
Metoden kan kombineres med andre teknikker enten samme dag eller senere i behandlingsforløbet. Er der tale om meget dybe ice pick scars eller dybe boxcar scars, er det undertiden bedre med kirurgisk udstansning, hvorved arret fjernes kirurgisk og huden sys sammen efterfølgende.
Når alle ice pick scars er løftet op i niveau med den omgivende raske hud, kan forstørrede porer, overfladiske ice pick scars og hudens generelle struktur forbedres vha. fx kemiske peelinger og fraktioneret laser helt afhængigt af hudtype.
Men det er vigtigt at huske på, at ingen patienter er ens og aknear er forskellige fra person til person.
Jeg skræddersyer et individuelt behandlingsforløb til hver enkelt patient på baggrund af en grundig analyse af huden, patientens aknear og deres sværhedsgrad. Det er baggrunden for mine gode resultater.
Hvordan virker TCA cross?
Ved TCA cross er målet først at nedbryde arvævet for derefter at få huden til at danne nyt bindevæv, så arret løfter sig op i niveau med den omkringliggende raske hud.
Nedbrydning af arret sker ved hjælp af en stærk eddikesyre (TCA), som lægges i bunden af arret. Derefter går kroppen straks i gang med at udbedre skaderne.
Resultatet er en remodellering af aknearret, hvorved det gamle arvæv erstattes af nyt bindevæv bestående af ekstracellulær matrix (glycosaminoglycaner), kollagene fibre og elastiske fibre, så arret og huden løfter sig.
Fordelen ved metoden er, at behandlingen er præcis og målrettet de enkelte ice pick scars uden at behandle den omkringliggende hud. Behandlingen er veltolereret og smertefri. Derfor er der ikke behov for lokalbedøvelse inden behandlingen.
I løbet af bare få behandlinger kan de dybeste ice pick scars løftes til et givet niveau i huden, hvilket giver et flot resultat. Hos personer med mørkere hudfarve skal man påregne ekstra 1-2 behandlinger, eftersom jeg anvender en lavere koncentration af TCA for at reducere risikoen for midlertidig pigmentforandringer i huden.
Hvad er kirurgisk udstansning?
En anden metode, jeg anvender til behandling af især meget dybe ice pick scars, er kirurgisk udstansning. Behandlingen foretages i lokalbedøvelse.
Ved kirurgisk udstansning af ice pick scars anvender jeg en rund kniv til at fjerne arret. Derefter syr jeg operationssåret sammen igen med sting, som skal fjernes efter ca. 6 dage, når såret er helet.
4-6 uger efter operationen udjævnes operationsarret med fraktioneret CO2 laser for at bedre den overordnede hudstruktur. Resultatet er, at operationsarret næsten ikke er til at se derefter, og det kosmetiske resultat er under alle omstændigheder pænere end før udstansningen.
Hvilke resultater kan du forvente med TCA cross og udstansning af akne ar?
Efter en enkelt behandling med TCA cross kan du forvente en forbedring af arret på mellem 20-30%. Realistisk set kan du derfor efter 3 behandlinger forvente en forbedring på mellem 60-80% af dybe ice pick scars, boxcar scars og dybe porer.
Resultatet er en glattere og mere ensartet hud, som i alle større videnskabelige undersøgelser giver kosmetisk tilfredsstillende resultater.
Husk på, at det tager nogle uger for remodelleringen af arrene at finde sted før det endelige resultat ses. Først skal arret nedbrydes og derefter går remodelleringen af arret i gang, hvormed arret gradvist løfter sig. Resultatet begynder at vise sig, efterhånden som nye kollagene fibre, elastin og extracellulær matrix dannes i huden.
Jeg kan ikke fjerne aknear eller piercing ar helt med TCA cross. Til gengæld kan jeg i omkring 99,8% tilfælde forbedre arrene væsentligt. Denne forbedring bliver ved med at forløbe over flere måneder efter hver enkelt behandling.
Vil du høre mere om, hvordan hudlæge Ulrik Knap kan hjælpe dig?
Kontakt klinikken for en konsultation. Har du spørgsmål inden du booker tid eller har du behov for hjælp til tidsbestilling, er du altid velkommen til at henvende dig helt uforpligtende til speciallægeklinikken.
Speciallæge Ulrik Knap om behandling af ice pick scars
Ice pick scars er den hyppigste form for aknear og dermed den type aknear, jeg oftest behandler i min klinik. Både ice pick scars og andre slags aknear forårsager mistrivsel og nedsat selvværd hos mange af mine patienter. Derfor sætter jeg alt ind for at opnå de bedste resultater overhovedet muligt. Til det formål anvender jeg forskellige teknikker og ikke bare lasere som desværre er kutyme i branchen.
Jeg elsker at behandle ice pick scars, særligt fordi resultaterne er fremragende og det giver glade patienter.
Det er vigtigt for mig at skræddersy det perfekte behandlingsforløb til mine patienter. Et veltilrettelagt behandlingsforløb strækker sig typisk over 4-8 måneder, men kan vare både kortere eller længere afhængigt af typen og sværhedsgrad af aknearrene samt patientens hudfarve og helingspotentiale.
Min strategi er at starte med de dybeste aknear først, da de er mest iøjnefaldende og fylder mest for patienten. Dybe ice pick scars behandler jeg med TCA cross og kirurgisk udstansning. Kemiske peelinger, fraktioneret lasere og andre energi-baseret metoder anvender jeg som regel senere i behandlingsforløbet til behandling af overfladiske aknear og forstørrede porer i huden.
Der er altså ikke én metode, som kan anvendes til alle slags aknear over en bred kam og slet ikke, når patienten har mange forskellige slags aknear.
Mine unikke metoder og mine resultater er baggrunden for, at mine patienter rejser langvejs fra for at få behandling af mig personligt.
Jeg anvender altid de bedste teknikker for at opnå de bedste resultater for mine patienter.
Sådan bestiller du tid
Ønsker du at reservere tid til forundersøgelse, kan du nemt og hurtigt booke tid online her.
Har du behov for hjælp til at bestille tid eller spørgsmål før du beslutter dig for at bestille tid, så kan du hente hjælp her.
Varmeste hilsner
Speciallæge Ulrik Knap, MD, Specialist i Laserbehandling & Aknear